Hvis du er ny på ski, gør det måske ondt, du føler dig aldrig helt i balance, og du er bange for at falde. Den frygt er ægte, og den er helt normal.
Hvis du har stået på ski i nogle sæsoner, er du måske holdt op med at blive bedre: du sidder fast på de samme pister, og stejlere pister, iset sne og dybere sne skræmmer dig stadig.
På mit værksted beskriver voksne, der er ved at lære, de samme seks ting. De fleste har allerede givet sig selv skylden. Efter min erfaring er det tit støvlen, der ikke støtter dem.
Seks tegn
1. Det er svært at lære. Du knokler i hver skitime, og de samme ting bliver ved med at gå galt.
2. Du kan ikke slappe af eller holde balancen. Du er anspændt fra første sving. Lårene brænder, og læggene kramper.
3. Støvlen giver dig ingen støtte. Du læner dig ind i støvlens forside, og den støtter dig ikke, som at stå på ski i kondisko.
4. Du krummer tæerne for at holde balancen. Når der er plads til at bevæge sig inde i støvlen, griber tæerne fat for at holde fast. Efter min erfaring er det som regel pasformen, en støvle der er for stor, men det kan være begge dele.
5. Ingen støtte frem eller tilbage. Du føler, at du falder bagover. "Frem med vægten!" siger din skilærer, og du troede, du var fremme.
6. Skien lever sit eget liv. Du beder om et sving, og skien drejer, når det passer den.
“Når støvlen ikke holder dig, må dine muskler gøre det.”
Hvorfor det sker
En skistøvle har to opgaver: at holde dig i balance, forfra og bagfra, og at presse skiens forende, så den drejer. Flextallet er tallet på støvlen. Det rigtige til din krop sender bøjningen i anklerne ud i skiens forende, ikke bare ind i støvlen.
Når støvlens flex er for lav til dig, støtter den dig ikke, når du læner dig frem. Vægten glider bagud på hælene, lårene brænder, og skiens forende får intet tryk, så den drejer ikke, når du vil have den til det.
Efter min erfaring gør det alting værre: du spænder op, og hvert sving føles som et fald, der venter på at ske. I stejlere, isede eller dybere sne gør skien ikke, hvad du beder den om.
Af de begyndere og øvede skiløbere, jeg måler, står ni ud af ti på det forkerte flextal til deres krop. Oftest er det for lavt, især hvis de er høje eller tungere. Det er det, jeg ser på mit værksted, ikke en undersøgelse.
Et flextal, der er for højt, er ikke bedre: du kan ikke bøje anklerne nok frem, så du kan ende med at læne dig bagover og ikke kunne presse skiens forende. Det, du vil have, er det rigtige flextal til din krop, ikke til dit niveau.
Smerter i fødderne er som regel pasform; brændende lår og kramper i læggene peger oftere på flextallet.
Hvad du gør
Støvlen er ikke den eneste årsag; teknik, selvtillid og forhold betyder også noget.
- FlexFinder, til flextallet. En iPhone-app, der beregner dit flextal. Det er ikke en diagnose, og den tjekker ikke pasformen.
- Derefter din bootfitter, til pasformen. Tag dit tal med, og fortæl om ømme, kolde eller følelsesløse fødder og krummede tæer.
Indtast din højde, vægt, skiens taljering (den radius, der står på skien) og flextallet på dine skistøvler, og kør så to til tre nedkørsler i 15 km/t eller mere med telefonen i lommen. Du får dit flextal, en vurdering af din støvle (for lavt, for højt eller rigtigt) og forslag blandt 328 støvler fra 11 mærker. Se dem som en kortliste, du kan prøve hos din bootfitter. Og bliv ved med at gå i skiskole: en undersøgelse fra den amerikanske skibranche viste, at skilæreren var den største enkeltfaktor for de begyndere, der blev ved.
Efter min erfaring slapper folk af, når pasformen er rigtig, og støvlen endelig holder dem. Smerten letter, og de begynder at gøre fremskridt: de finder balancen, prøver den næste pist og kører en nedkørsel, de er stolte af. Sådan skal det føles at stå på ski: balance, fremskridt og skiglede, glæden ved at stå på ski.
